Det må du selv !

Du må gerne selv
            
            
Hent folder "råd om elarbejde i hjemmet" her
  • udskifte eller installere almindelige kendte stik, man stikker i stikkontakten.
  • udskifte eller installere tænd-og-sluk-kontakter, som for eksempel sidder på lampeledninger.
  • udskifte eller installere ledningsstik, som sidder i for eksempel brødristere og radioer.
  • udskifte eller installere transportable stikkontakter som for eksempel forlængerledninger med stik og stikdåser.
  • udskifte almindelige kontakter i din bolig med tidsfunktion, lysdæmpere og lignende.
  • opsætte eller udskifte almindelige lamper og halogenlamper (dog under forudsætning af, at halogenlamperne er leveret i et samlet sæt med transformer, ledninger og monteringsvejledning).
  • reparere eller udskifte diverse el-apparater - som for eksempel at udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet eller at udskifte en fatning.
  • reparere eller ændre regulerings- og styringssystemer med nedsat spænding, der bliver brugt til at styre stærkstrømsfunktioner, for eksempel omprogrammering af intelligente styringssystemer. Intelligente styringssystemer er for eksempel systemer, der tænder og slukker lyset, når du går ind og ud af et rum, eller systemer, hvor du kan tænde og slukke lyset med en fjernbetjening.
  • udskifte indendørs normaltætte afbrydere og stikkontakter uden jord (det vil sige stikkontakter med to huller) med op til 250 volt.
  • udskifte indendørs, normaltætte stikkontakter med jord (det vil sige stikkontakter med tre huller) med op til 250 volt. Det forudsætter dog, at din boligs el-installation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder.

          
          
          Før du går igang,  Husk at afbryde strømmen!!

          Før du går i gang med at udføre elarbejde, skal du blandt andet være sikker på, at strømmen er
          afbrudt. Du må ikke begynde at arbejde på elinstallationen, før følgende er gennemført i boligen:

  • Tænd lyset på det sted, hvor elarbejdet skal udføres. 
  • Afbryd strømmen til det pågældende sted i måler- eller gruppetavlen. Det er ikke tilstrækkeligt at slukke på afbryderen i det pågældende rum. 
  • Kontrollér, at lyset er slukket. 
  • For at undgå, at andre tænder for strømmen, imens du udfører elarbejdet, bør du fjerne eventuelle sikringer, eller der sættes en seddel på den afbrudte afbryder. Vær opmærksom på, at automatsikringer ikke kan fjernes, men kun afbrydes. 
  • Selvom lyset nu er slukket, kan du ikke være helt sikker på, at strømmen er afbrudt. Derfor skal du kontrollere, at der ikke er spænding i nogle dele i arbejdsområdet. Kontrollen kan foretages med en spændingstester eller en polsøger. Du skal altid sikre dig, at de virker, inden der afbrydes. 
LF EL-TEKNIQ ApS | CVR: 31 57 80 35  | Tlf.: 54 87 23 32